Udstyr og påklædning
På isen
For at få det optimale ud af træningen er det nødvendigt med tøj, du kan bevæge dig i. Benyt tætsiddende tøj du kan holde varmen i samt tynde fingervanter. Undlad store jakker og cowboybukser.
Har du langt hår, skal det sættes op for at forhindre, at håret kommer i øjnene under træning.
I vores butik i klublokalet finder du et udvalg af udstyr og tøj som man ofte har brug for.
Til off-ice
På de fleste niveauer træner vi både på og ved siden af isen - off-ice. Off-ice træning består typisk af kondition, smidighed og styrketræning. Her bruger du almindeligt træningstøj og gummisko, der skal sidde, så du kan bevæge dig.
Nogle af vores hold træner også dans og koreografi. Vi har vores egen ballet barre i danselokalet, hvor vi øver dans, ballet og koreografi.
